Trosbekendelsen

Du behøver ikke være ekstremt troende for at ville lære trosbekendelsen, for det er altid rart at kunne messe med på den, når du er i kirke. For teksten bliver sagt til enhver gudstjeneste samt ved hver eneste dåb og begravelse. Læs confessio fidei – som den også kaldes – længere nede på siden, eller få den læst op.

Der findes flere typer bekendelsesskrifter, og det er den apostolske vi anvender i kristendommen. Men også andre religioner bekræfter deres tro med en slags remse. F.eks.  bevidner muslimerne deres tro på islam med en trosbekendelse, der hedder Shahadah.

Pige der er ved at lære trosbekendelsen

1 populære trosbekendelser i øjeblikket

1. Augustins småskrifter om troen, bind 1: Den sande religion - Nytten af at tro - Troen og trosbekendelsen - Troen på ting man ikke ser (E-bog, 2017)

fra 61 kr.

Annonce i samarbejde med PriceRunner

Hvad er trosbekendelsen?

Kort sagt, så har bekendelsesskriftet to budskaber – vi siger nej til Djævelen, og ja til Gud. ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.” Så kort kan det siges.

Men vi fylder lidt mere på. Ingen skal være i tvivl om, hvem vi sætter vores lid til, og hvem vi værger os for. Sådan har det imidlertid ikke altid været. For i det 2. århundrede, da den apostolske trosregel blev udformet, var forsagelsen af Djævelen ikke med. I 1800-tallet begynder Grundtvig dog at recitere den i forbindelse med trosbekendelsen, men først i 1949 bliver den et fast element i trosbekendelsen ved den danske højmesse.

Hvornår bruges trosbekendelsen?

Det starter allerede, når vi bliver døbt. Her bliver bekendelsen formuleret i fire spørgsmål fra præsten. ”Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber?” osv.

Er det dåb af en voksen, svarer den voksne selv. Er det dåb af et lille barn, svarer forældre eller gudforældre for barnet.

Bekendelsen siges ved enhver gudstjeneste. Og vi afslutter også med den – til begravelse eller bisættelse.

Lær trosbekendelsen (tekst og video)

Lær teksten at kende ved at læse den herunder eller få den læst op. Eller læs mere om bekendelsen og om tro – køb en bog om emnet fra udvalget nederst på siden.

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Copyright 2024 - Pilanto Aps